AT NAVIGERE I BÆREDYGTIGHEDSREGLER: AT REDUCERE PÅVIRKNINGEN FRA PPE

I takt med at den globale bevidsthed om miljøspørgsmål vokser, bliver virksomheder i stigende grad konfronteret med den dobbelte udfordring at nå deres bæredygtighedsmål og samtidig sikre overholdelse af et stadigt skiftende lovgivningslandskab. En sektor, hvor dette mærkes tydeligt, er personlige værnemidler (PPE) - hvordan reducerer man miljøpåvirkningen og bevarer produkternes effektivitet?

Vi har talt med tre opinionsledere inden for bæredygtighed for at finde ud af, hvordan vi alle kan navigere i og overgå de stadig strengere regler for bæredygtighed , samtidig med at vi reagerer på markedets krav og bevarer det store overblik over ESG-regler (Environmental, Social and Governance) og bedste praksis.

Mød vores eksperter

Note fra redaktøren:
De fleste af de politikker, der diskuteres her, er fokuseret på EU's regler for bæredygtighed. Det skyldes EU's rolle som benchmark for strenge miljøstandarder, der ofte har indflydelse på lignende politikker globalt. Selvom vi bruger EU's rammer som en grundlæggende vejledning, er vi lige så opmærksomme på bæredygtighedsregler i andre regioner for at sikre, at vi er på linje med den seneste udvikling i hele verden.

Integrering af regeloverholdelse med bæredygtighedsstrategi for at imødekomme interessenternes krav

I mange brancher betragtes bæredygtighed og overholdelse af lovgivningen ofte som to sider af samme sag. Mens overholdelse af lovgivningen er et grundlæggende krav for virksomheder, bliver bæredygtighed i stigende grad et konkurrenceparameter. Som Guido udtrykker det:

"Når vi taler om bæredygtighed, er der mange initiativer, der bliver taget uden for det lovgivningsmæssige landskab. Tag Ansell - for eksempel - der er mange tiltag, vi gør i forbindelse med reduktion af emballage, energiudnyttelse osv. som endnu ikke er underlagt specifikke regler."

Han mener også, at kundernes krav øger presset for at sikre, at virksomhederne driver deres bæredygtighedsstrategi videre. Han mener, at regler er svære at håndhæve og derfor ikke er effektive uden yderligere pres fra markedet og kunderne. Det er et perspektiv, som Indiana deler, når hun beskriver to hoveddrivkræfter:

"Den ene er styring og lovgivning - nogle få regler er allerede på vej eller er blevet vedtaget - og vi ser især på, hvad der sker i EU. Den anden er markedets efterspørgsel. Konvergensen mellem disse to drivkræfter betyder en bedre viden om, hvad der indgår i vores produkter."

Nalise, som har arbejdet med en række virksomheder for at forstå, koordinere og forbedre deres bæredygtighedsstrategier, mener, at der er yderligere positive motiver for organisationer til at fremskynde udviklingen.

"Jeg tror, at mange fremsynede virksomheder forsøger at handle, fordi de har indset, at der er så mange konkurrencemæssige fordele ved at gøre det. For nogle virksomheder betyder det, at de skal reagere på kundernes efterspørgsel. For andre betyder det at anerkende effektivitetsgevinster, og for nogle handler det om brand - virkelig at styrke eller tilpasse det for at imødekomme markedets eller investorernes efterspørgsel."

Så det er klart, at der er mange grunde til at fremskynde bæredygtighedsstrategien, men hvordan ser denne handling ud i praksis? Og hvordan kan virksomheder dele deres fremskridt uden at falde i greenwashing-fælden?

Handling inden for miljøregulering - ud over CO2-udledning

Selv om tiltag til at reducere CO2-udledningen er et vigtigt mål for miljølovgivningen, udgør de kun en del af en bredere lovgivningsramme. Compliance omfatter forskellige emner, herunder brugen af farlige kemikalier i produkter, udvidet producentansvar og nøjagtigheden af grønne anprisninger.

Alle eksperter er enige om, at greenwashing er et stort problem i branchen - og i erhvervslivet generelt - og glæder sig over direktivet om grønne påstande, som vil gøre virksomheder ansvarlige for greenwashing og vildledende påstande om bæredygtighed.

Stigningen i falske eller vildledende miljøanprisninger har fået myndighederne til at handle resolut. I Frankrig frarådes for eksempel specifikke udtryk som "biologisk nedbrydelig" og "miljøvenlig", da de anses for at være vage og forvirrende. For virksomhederne skaber det klarere retningslinjer, men det medfører også en række udfordringer - især for dem, der opererer på tværs af internationale markeder.

Guido mener, at gennemsigtighed og ansvarlighed er de virkelige fordele ved at skabe en fælles greenwashing-regulering, der matcher den strenge, evidensbaserede model, som Frankrig har vedtaget:

"Det øger virksomhedens troværdighed, og det gør det også muligt for virksomhederne at føle sig trygge ved at offentliggøre deres positionering på en gennemsigtig måde, baseret på en forståelse af, at det ikke handler om at straffe virksomhederne."

Derudover stiller nye regler som f.eks. den europæiske afskovningsforordning (EUDR) strenge krav til sporbarhed for visse råvarer, hvilket tvinger virksomheder til at sikre, at deres forsyningskæder overholder ESG-regler og bedste praksis. Indiana forklarer, hvad det betyder i den virkelige verden:

"[EUDR] er en tekst, der kræver, at vi for varer, der er omfattet, ved præcis, hvornår og hvor de er produceret, og om der er sket afskovning eller skovforringelse for at producere den pågældende vare. Vi er nødt til at have fuld sporbarhed og sikre os, at vores leverandører - eller deres leverandører - har opfyldt alle krav i den lokale lovgivning."

"Det forpligter EU-operatører til at se på, hvad der sker uden for EU's grænser, og sørge for, at alt er i overensstemmelse - ikke kun med miljøkrav, men også med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, retten til jorden og den oprindelige befolknings rettigheder."

EU har for nylig indført en ekstra indfasningsperiode på 12 måneder, så nu skal mellemstore og store virksomheder som Ansell være EUDR-kompatible senest den 30. december 2025.

Nalise argumenterer også for et mere nysgerrigt syn på forsyningskæden og opfordrer virksomheder til at se på de sociale konsekvenser af ændringer i arealanvendelsen.

"Vi er nødt til at begynde at tænke på det ud fra et socialt perspektiv - der er oprindelige folk i lokalsamfundene, som bor i disse områder, som er afhængige af disse stykker jord og af disse økosystemer."

Miljømærkers og pålidelige akkrediteringers rolle

På en stadig mere overfyldt markedsplads kan miljømærker og certificeringer give virksomheder en konkurrencefordel. Men i hvor høj grad kan forbrugerne stole på dem?

Nalise påpeger, at der findes visse pålidelige certificeringer, som giver forbrugerne ro i sindet:

"Det spiller en stor rolle at have et direkte forhold til leverandørerne og engagere sig direkte i dem. Men så kan man selvfølgelig også bruge certificeringer, der har eksisteret i meget lang tid. For eksempel FSC eller Forest Stewardship Council. Og det, de i virkeligheden gør, er at hjælpe dig med at kontrollere, at de produkter, du køber, kommer fra en bæredygtig kilde."

Men det er klart, at der ikke er nogen enkelt kilde til sandheden her. Igen er det manglen på ensartethed på tværs af brancher og markeder, der skiller sig ud for Indiana:

"Der er ikke en enkelt certificering eller mærkning, som vi bør kigge på, og som kan anvendes på tværs af brancher eller på tværs af verden eller endda på tværs af EU's medlemslande i øjeblikket. Der er nogle indikatorer som Ecolabel og den slags ting. Men det er kun delvis information, og jeg er ikke sikker på, at forbrugeren virkelig forstår det."

Måske kunne tredjepartstest hjælpe med at skabe lige vilkår og sikre, at virksomhederne lever op til de samme strenge standarder? Guido foreslår, at det måske ikke er så enkelt:

"Vi bør også tage højde for, at tredjepartstests nogle gange kan blive mere komplekse. Du bliver nødt til at bruge penge. Du bliver nødt til at bruge tid. Du bliver nødt til at samarbejde med tredjeparter for at få krav certificeret."

"Du kan ikke implementere noget på en harmoniseret måde på europæisk plan gennem tredjepartstest, hvis der ikke er nogen håndhævelse, og du vil stadig ende i den samme situation, hvor du har grønne anprisninger, som ikke bliver underbygget."

Hvorfor stræber Ansell så efter at gå ud over sine krav? Og hvordan kan vi opfordre andre virksomheder til at følge trop?

For Indiana handler det om vores kerneopgave - at beskytte mennesker:

"Vi er i sikkerhedsbranchen, så vores incitament er altid at holde øje med, hvad der kan bevare vores produkters sikkerhed eller forbedre produkternes sikkerhed eller den sikkerhed, det giver brugerne. Det er bestemt en markedspositionering, der forpligter os til at følge og forudse tendenserne."

Guido tilføjer, at opbygning af tillid og opfyldelse af kundernes forventninger også understøtter denne ambition:

"Som verdens førende producent af personlige værnemidler er vi ansvarlige for at gå forrest, og mindre organisationer vil altid følge efter. Vores forbrugere har deres egne mål, og de beder virksomheder som Ansell om at følge specifikke bæredygtighedstiltag."

Hvilken indvirkning kan en mere harmoniseret tilgang til miljømærker have på det bredere marked? Nalise er klar over, at det er enormt vigtigt at hjælpe virksomheder og forbrugere med at træffe informerede valg.

"Oprettelse af miljømærkeordninger og produktpas vil gøre det meget lettere for forbrugerne, uanset om det er B2B eller B2C, at verificere påstande. Men vi ønsker også alle at træffe informerede valg, når det kommer til stykket. Så det er virkelig der, jeg ser en stor del af forandringen ske, og hvor jeg ser vigtigheden af, at personlige værnemidler passer ind i bæredygtighedspraksis."

Opretholdelse af compliance og vigtigheden af løbende forbedringer

Når det drejer sig om personlige værnemidler og sikkerhed, er vi alle meget fortrolige med tanken om, at overholdelse er en kontinuerlig proces. Når et produkt er certificeret, skal du sikre dig, at du konsekvent lever op til de krav, du stiller, og at du gennemgår det med jævne mellemrum.

Nalise foreslår, at man får et klart og strategisk overblik, før man går i gang med mere ambitiøse planer.

"Før du prøver at sætte kryds i hver eneste boks, skal du i første omgang prøve at identificere, hvad du rent faktisk skal gøre [for at overholde reglerne] - uanset om det er at arbejde sammen med en ekspert, eller om det er internt, at du skaffer oplysningerne - bare prøv at sikre dig, at du forstår, hvad det er, du skal overvåge."

Forudsigelser for den nærmeste fremtid

Endelig, hvad er de vigtigste tendenser og udfordringer, der sandsynligvis vil påvirke virksomhederne i den nærmeste fremtid? Her er en kort opsummering af deres forudsigelser:

Kommende regler:

• EU-Kommissionen er i gang med at udvikle nye regler, herunder en opdatering af affaldsreglerne og et direktiv om grønne krav.
• Udvidet producentansvar (EPR) er ved at blive udvidet til også at omfatte tekstiler (hvilket naturligvis vil have indflydelse på PPE-produktionen).

Digitale produktpas:

Et digitalt produktpas kan forbedre genanvendeligheden, genbrugeligheden og reparerbarheden af personlige værnemidler. Dette initiativ har til formål at forbedre miljøpåvirkningen fra personlige værnemidler gennem bedre håndtering af materialer.

Stoffer, der giver anledning til meget stor bekymring (SVHC):

Der er fokus på at regulere særligt problematiske stoffer (SVHC) i personlige værnemidler. Nogle regioner, som Indiana, er i gang med at begrænse specifikke SVHC'er, hvilket fører til potentielle undtagelser for visse PPE-produkter.

Vi bevæger os væk fra papirinstruktioner:

I 2023 fjernede Europa-Kommissionen kravet om, at PPE-produkter skal ledsages af trykte brugsanvisninger (IFU'er), hvilket banede vejen for, at producenter som Ansell kunne skifte til fuldt digitale IFU'er.

Digitale IFU'er vil spare papir og reducere affald for alle. Det er vigtigt, da der hvert år bruges mindst 45.000 tons papir til at fremstille papir-IFU'er til personlige værnemidler i Europa.